I dag er det den store finale på Børnefugleskydningen – Blomsterfesten, som alle har glædet sig til. Blomsterfesten har både et dagsprogram og et aftenprogram med den fantastiske Børnefugleskydningsfest.
Alle i optoget er i uniformer eller hvidt tøj, og fuglekongen eller fugledronningen kører i guldkaret til Skælskør Lystskov.
Kl. 08:00
Børnefugleskydningens trommekorps vækker Skælskør
Kl. 9:30
Alle møder i Sterling gård.
Vil du være blomsterpige skal du have hvidt tøj på, og du skal have en lille blomsterbuket med. Blomsterpigerne bærer præmierne til skoven om lørdagen. Der er kun blomsterpiger med i optoget lørdag. Blomsterpiger stiller op i Sterlings Gård.
Vil du gå med flag eller trægevær skal du også komme i hvidt tøj og medbringe flag eller trægevær pyntet med blomster (kan lånes med hjem torsdag). Drenge og piger med trægevær og flag stiller op i Sterlings Gård efter blomsterpigerne.
Kl. 09:45
Marinegarden spiller fanemarch, og æresgarden følger først liste- og bardunbærer, fuglebærer, grøn fanebærer, og blomsterpiger ud af porten i Sterlings Gård.
Herefter kommer faner, drabanter, geværer og flag og piccoliner.
Herefter kommer fuglekongen eller fugledronningen i den flotte guldkaret med pager og adjudanter.
Imens guldkareten føres ud, råbes 3 x Hurra for fugledronningen af dem, der står på gaden.
Udenfor gården op ad gaden venter de blomsterpyntede barnevogne/ cyklevogne, som indgår i konkurrencen om smukkest dekorerede vogn. De slutter optoget.
Kl.10:00
Blomsterfest optoget går fra Algade, 4230 Skælskør.
Optoget går til Det Gamle Rådhus på Gammeltorv, hvor Borgmesteren eller en anden repræsentant for Slagelse Byråd, holder tale.
Efter talerne ved Rådhuset forsætter optoget til Skælskør Lystskov.
Kl. 11:15
Optoget ankommer til Skælskør Lystskov, og går 3 runder om flagstangen. Æresgarden hejser flaget på den store flagstang, mens Skælskør Marinegarde spiller Flaget. Der råbes hurra for fuglekongen eller fugledronningen, og herefter afvikles optoget ved at Æresgarden fører optoget ud i 3 etaper til Marinegardens spil.
Der er nu tid til medbragt mad. Der kan købes kaffe, kage og frokost i teltet.
Der er også salg af drikkelse, slik, is m.m. Overskuddet af salget går til Skælskør Børnefugleskydning.
Kl. 12:00-15:00
Lege og underholdning med Diskotek Starz på græsplænen.
Kl. 13:00-15:00
Workshop med fugle og blomster med Skælskør Design og Billedskole
Kl. 12:00
Børnefrokost for alle indmeldte børn.
Børnene holder taler. De børn som har lyst, kan også optræde på scenen.
Optoget går ikke hjem fra Lystskoven lørdag. Uniformer og udstyr afleveres inden afgang fra skoven.
Kl. 18:00 (døren åbner 17:30)
Blomsterfest – fællesspisning og fest i Eggeslevmaglehallen, 4230 Skælskør
Der sælges billetter til festen. Det koster 25 kr. pr. deltagene over 3 år. LINK til billetsalg fremgår af forsiden fra uge 28.
Det kræver billet at deltage. Evt. restbilletter sælges i døren til 50 kr.
Husk medbring selv mad og service til festen.
Der er salg af drikkelse, slik, is m.m.
Overskuddet af salget går til Skælskør Børnefugleskydning.
Kl. 18:30
Indmarch med alle børn – Vi hilser på den nye fuglekonge eller fugledronning.
Uddeling af gevinster fra skydningen
Uddeling af præmier til de 3 bedste skytter.
Der bliver også uddelt 5-års nåle til dem som har været i det samme korps i 5 år i træk.
Uddeling af prisen for Smukkeste blomstervogn
Diskotek Starz underholder børnene, mens forældre og bedsteforældre kan sidde og nyde aftenen.
Kl. 21:00
Den grønne fane rulles sammen og Børnefugleskydningen er slut for i år.
Festen slutter kl. 21:30
Vi sætter pris på hjælp til oprydning af borde og stole.
Til hele ugen
Formand: Puk Kirkeskov Hvistendal
CVR-nr. 34548404
info@boernefuglekydning.dk
Konto nr. 6150 1675302